Idealismekredsens blog

Tid: Tirsdag den 2. marts, kl. 19-22

Sted: Mødelokale 1, Studenternes Hus, (Stakladen)

Oplægsholder: Matias Møl Dalsgaard

Tekstmateriale: Afsluttende Uvidenskabelig Efterskrift, Første Halvbind, ”Forord,” ”Indledning”, Første Deel & Anden Deel, første afsnit (s. 9 – 106 i Samlede Værker, 9. bind)

Gode Idealister

Så er det er endnu engang lykkedes Kredsens inderkreds at stykke et såvel interessant som oplysende program sammen. Denne gang er valget faldet på en gammel bekendt af Kredsen, nemlig en vis hr. Kierkegaard, aka. Johannes Climacus. Værket der skal gennemgås er Afsluttende Uvidenskabelig Efterskrift, som vil blive læst i den blandt studerende og andet godtfolk så udbredte og populære “Gyldendal-edition”, mere præcist bind 9 og 10 i de Samlede Værker i 20 bind.

Program, tidspunkter og oplægsholdere er som følger (klik her for at se den flotte plakat):

Tirsdag den 2. marts, kl. 19-22, Mødelokale 1, Studenternes Hus, (Stakladen)
Oplægsholder: Matias Møl Dalsgaard
Tekstmateriale: Første Halvbind, ”Forord,” ”Indledning”, Første Deel & Anden Deel, første afsnit (s. 9 – 106 i Samlede Værker, 9. bind)

Tirsdag den 16. marts, kl. 19-22, Mødelokale 1, Studenternes Hus, (Stakladen)
Oplægsholder: Kresten Lundsgaard-Leth
Tekstmateriale: Første Halvbind, Anden Deel, andet afsnit & ”Tillæg” (s. 107 – 252 i Samlede Værker, 9. Bind)

Tirsdag den 6. april, kl. 19-22, Mødelokale 1, Studenternes Hus, (Stakladen)
Oplægsholder: Henrik Jøker Bjerre
Tekstmateriale: Andet Halvbind, Anden Deel, Capitel 3 & Capitel 4, Sectio I. (s. 9 – 79 i Samlede Værker, 10. Bind)

Tirsdag den 27. april, kl. 19-22, Mødelokale 1, Studenternes Hus, (Stakladen)
Oplægsholder: Anders Moe Rasmussen
Tekstmateriale: Andet Halvbind, Andel Deel, Capitel 3, Sectio II, ”A. Det Pathetiske” (s. 80 – 229 i Samlede Værker, 10. Bind)

Tirsdag den 11. maj, kl. 19-22, Mødelokale 1, Studenternes Hus, (Stakladen)
Oplægsholder: Henrik Klindt-Jensen
Tekstmateriale: Andet Halvbind, Andel Deel, Capitel 3, Sectio II, ”B. Det Dialektiske”, ”Tillæg til B”, Capitel 5 & ”Tillæg” (s. 230 – 290 i Samlede Værker, 10. Bind)

Alle er velkomne. Alle arrangementerne foregår i Studenternes Hus ved Ringgaden.

Grüss Gott
Generalsekretærens sekretær
Carsten

Hvis man har besøgt Idealismekredsens blog indenfor de seneste uger, vil man have oplevet, at alle de gamle indlæg samt bloggens undersider har været forsvundet. Det skyldtes en opdatering af vores webhosts server, som førte til ændrede php-indstillinger, som… For at gøre en lang historie kort: Bloggen har i et par uger været mere eller mindre ude af drift og den webansvarlige – dvs. mig – har ikke lige fået taget sig sammen til at få noget gjort ved det, al den stund, at der alligevel ikke sker det store i Kredsen i januar måned.

Nu skulle tingene imidlertid i det store og hele være ordnet, og bloggen er derfor oppe at køre igen. Forvent et program over forårets møder indenfor den nærmeste fremtid.

Grüss Gott

Generalsekretærens sekretær

Carsten

Tirsdag den 08. december, kl. 19-22

Oplægsholder: Morten Raffnsøe-Møller
Tekstmateriale: G.W.F. Hegel, Grundlinien der Philosophie des Rechts – Die Sittlichkeit, Dritter Abschnitt §§257-360

Mødested: Studenternes Hus, mødelokale 1, Aarhus Universitet (NB – bemærk: Ændret mødelokale)

Tirsdag den 17. november, kl. 19-22

Oplægsholder: Jakob Lautrup Kristensen

Tekstmateriale: G.W.F. Hegel, Grundlinien der Philosophie des Rechts – Die Sittlichkeit. Erster Abschnitt §§142-181 og Zweiter Abschnitt §§182-256

Mødested: Studenternes Hus, mødelokale 2,3, Aarhus Universitet

Tirsdag den 27. oktober, kl. 19-22

Oplægsholder: Hans Fink

Tekstmateriale:  G.W.F. Hegel, Grundlinien der Philosophie des Rechts – Die Moralität §§ 105-141

Mødested: Studenternes Hus, mødelokale 2.3, Aarhus Universitet.

Tirsdag den 6. oktober, kl. 19-22

Oplægsholder: Ejvind Hansen

Tekstmateriale: G.W.F. Hegel, Grundlinien der Philosophie des Rechts – Das abstrakte Recht §§34-104

Mødested: Studenternes Hus, mødelokale 2,3, Aarhus Universitet

Objective Spirit. Beyond recognition?
A NNGI conference
Helsinki, 30/10/2009 – 1/11/2009
Department of philosophy, University of Helsinki

One of the most important areas of interest of German idealist thinkers – and in particular of Hegel and Fichte – was the objective spirit, encompassing social and political philosophy and the philosophy of history. Some of the most important debates in social and political philosophy at the 20th century can be traced back to the question whether the objective spirit should be interpreted in a social or in a political framework. Is it enough to define the “social” through recognition? Or are there social phenomena (or phenomena of being-in-common) that recognition cannot seize, and that lay “beyond recognition”? If it is so, is this an accidental injustice that can be abolished, or an irreducible factor of human coexistence? And should the “political” be defined as the irruption of something that is denied recognition? Is it better to think politics as conflict or as consensus? What are the ources of the political in today’s world? These are some of the themes that motivate the conference “The Objective Spirit. Beyond Recognition?”

The Nordic Network for German Idealism (NNGI) is a three-year research project funded by Nordforsk (the Nordic Research Board operating under the Nordic Council of ministers). The project organizes international conferences aiming at top-level esearch exchange and at research training for doctoral students from all of the five nordic countries. The project welcomes all research on German idealist philosophy, not only on Hegel, Fichte and Schelling but also on their heritage from Kierkegaard until today’s philosophy. The project’s more specific focus is to evaluate a central idea of German idealism, “die Geisteswissenschaften“, in today’s context.

The conference is free and open to all. No registration is required.

To see the full conference program (as a pdf file) click here.

Objective Spirit. Beyond recognition?
A NNGI conference
Helsinki, 30/10/2009 – 1/11/2009.
Department of philosophy, University of Helsinki

One of the most important areas of interest of German idealist thinkers – and in particular of Hegel and Fichte – was the objective spirit, encompassing social and political philosophy and the philosophy of history. Some of the most important debates in social and political philosophy at the 20th century can be traced back to the question whether the objective spirit should be interpreted in a social or in a political framework. Is it enough to define the “social” through recognition? Or are there social phenomena (or phenomena of being-in-common) that recognition cannot seize, and that lay “beyond recognition”? If it is so, is this an accidental injustice that can be abolished, or an irreducible factor of human coexistence? And should the “political” be defined as the irruption of something that is denied recognition? Is it better to think politics as conflict or as consensus? What are the ources of the political in today’s world? These are some of the themes that motivate the conference “The Objective Spirit. Beyond Recognition?”

The Nordic Network for German Idealism (NNGI) is a three-year research project funded by Nordforsk (the Nordic Research Board operating under the Nordic Council of ministers). The project organizes international conferences aiming at top-level esearch exchange and at research training for doctoral students from all of the five nordic countries. The project welcomes all research on German idealist philosophy, not only on Hegel, Fichte and Schelling but also on their heritage from Kierkegaard until today’s philosophy. The project’s more specific focus is to evaluate a central idea of German idealism, “die Geisteswissenschaften“, in today’s context.

The conference is free and open to all. No registration is required.

To see the full conference program (as a pdf file) click here.

Tirsdag den 15. september, kl. 19-22

Oplægsholder: Rasmus Ugilt

Tekstmateriale: G.W.F. Hegel, Grundlinien der Philosophie des Rechts – Vorrede og Einleitung.

Mødested: Studenternes Hus, mødelokale 2.3,Aarhus Universitet.

Tirsdag den 08. december, kl. 19-22

Oplægsholder: Morten Raffnsøe-Møller

Tekstmateriale: G.W.F. Hegel, Grundlinien der Philosophie des Rechts – Die Sittlichkeit, Dritter Abschnitt §§257-360

Mødested: Studenternes Hus, mødelokale 1, Aarhus Universitet (NB – bemærk: Ændret mødelokale)

Tirsdag den 17. november, kl. 19-22

Oplægsholder: Jakob Lautrup Kristensen

Tekstmateriale: G.W.F. Hegel, Grundlinien der Philosophie des Rechts – Die Sittlichkeit. Erster Abschnitt §§142-181 og Zweiter Abschnitt §§182-256

Mødested: Studenternes Hus, mødelokale 2,3, Aarhus Universitet

Tirsdag den 27. oktober, kl. 19-22

Oplægsholder: Hans Fink

Tekstmateriale:  G.W.F. Hegel, Grundlinien der Philosophie des Rechts – Die Moralität §§ 105-141

Mødested: Studenternes Hus, mødelokale 2.3, Aarhus Universitet.

Tirsdag den 6. oktober, kl. 19-22

Oplægsholder: Ejvind Hansen

Tekstmateriale: G.W.F. Hegel, Grundlinien der Philosophie des Rechts – Das abstrakte Recht §§34-104

Mødested: Studenternes Hus, mødelokale 2,3, Aarhus Universitet

Tirsdag den 15. september, kl. 19-22

Oplægsholder: Rasmus Ugilt

Tekstmateriale: G.W.F. Hegel, Grundlinien der Philosophie des Rechts – Vorrede og Einleitung.

Mødested: Studenternes Hus, mødelokale 2.3, Aarhus Universitet.

Gode Idealister

Efter længere tids hårdt arbejde har Kredsens Centralkomité endelig færdiggjort efterårets program. Som allerede annonceret vil møderne i dette semester være helliget en gennemgang af Hegels Retsfilosofi. Programmet for semesteret bliver som følger (klik her for at se den flotte plakat):

Tirsdag den 15. september, kl. 19-22, Mødelokale 2.3, Studenternes Hus, (Stakladen)
Oplægsholder: Rasmus Ugilt
Tekstmateriale: Vorrede og Einleitung.

Tirsdag den 6. oktober, kl. 19-22, Mødelokale 2.3, Studenternes Hus, (Stakladen)
Oplægsholder: Ejvind Hansen
Tekstmateriale: Das abstrakte Recht §§ 34-104

Tirsdag den 27. oktober, kl. 19-22, Mødelokale 2.3, Studenternes Hus, (Stakladen)
Oplægsholder: Hans Fink
Tekstmateriale: Die Moralität §§ 105-141

Tirsdag den 17. november, kl. 19-22, Mødelokale 2.3, Studenternes Hus, (Stakladen)
Oplægsholder: Jakob Lautrup Kristensen
Tekstmateriale: Die Sittlichkeit. Erster Abschnitt §§142-181 og Zweiter Abschnitt §§ 182-256

Tirsdag den 8. december, kl. 19-22, Mødelokale 1, Studenternes Hus, (Stakladen)
Oplægsholder: Morten Raffnsøe-Møller
Tekstmateriale: Die Sittlichkeit. Dritter Abschnitt §§ 257-360

NB: Vi læser efter Suhrkamps udgave: G.W.F. Hegel, Grundlinien der Philosophie des Rechts, Frankfurt a.M.: Suhrkamp, 1970.

Alle er velkomne. Alle arrangementerne foregår i Studenternes Hus ved Ringgaden.

Gode Idealister

Kredsens Centralkomité er, på vanlig indspist, formynderisk og diktatorisk facon, nået til enighed om, at det er til Kredsens bedste, at fortsætte det tætte studie af Hegels skrifter. “Kilder Der Mener at Vide Hvad der Foregår” har derfor ladet sive, at Centralkomitéen foreslår/dekreterer, at efterårets program bliver en læsning af Retsfilosofien.

Argumentet for dette valg er dels, at læsning af Retsfilosofien hører med til den almindelige filosofiske dannelsesproces, og dels at det vil give nytilkomne en mulighed for at hoppe med på Hegel-vognen, da Retsfilosofien jo (alt andet lige) må siges at høre til Hegels mere populære og læsevenlige værker. Et nærmere program for læsningen forventes udarbejdet og udsendt medio august.

Eventuelle modforslag, indvendinger, klager, protester og andre Kredsundergravende aktiviteter vil som sædvanligt blive summarisk og systematisk ignoreret, men skulle man alligevel have lyst til at kommentere på Centralkomitéens beslutning, kan man gøre det på Kredsens blog. Man kan desuden give sin mening til kende ved at afgive sin stemme på den til bloggen hørende afstemningsfunktion (ude til højre).

Grüss Gott!

Tirsdag den 28. april, kl. 19-22

Oplægsholder: Henrik Klindt-Jensen

Sted: Mødesal 1, Studenternes Hus, Århus Universitet.

Tekstmateriale: Masterkopier med uddrag af Hegels Logik og Historiefilosofi forefindes på Afdeling for Filosofis Sekretariat.

Abstract:

Den tyske idealisme har afgørende direkte forudsætninger hos den tyske reformations-mystiker Jacob Böhme; fra Böhmes fundamentale begreb eller snarere anti-begreb Ungrund finder Schelling sin afgørende forudsætning for at tænke Vilje og Frihed; fra det store trinitare system af Gud afleder Hegel helheden i sit System med Ideen i tre tilsvarende modi som begrebsliggørelser af Gud. Hegel anerkender dog ikke Ungrund som begreb; men han lukker alligevel heller ikke sit System ind i bundethed og forvalter således også på den måde arven fra Böhme. I stedet for at begynde med Ungrund (som Böhme selv og senere Schelling) knytter han i stedet an til det virkende Negative som det, der både bestemmer begreberne og fastholder friheden igennem det samlede System. Det virkende Intet er da heller ikke selv noget begreb, men en intellektuel anskuelse.

Masterkopier på sekretariatet. Det gælder blandt andet afsnittet Der Begriff fra Hegels Logik, selve afslutningen af samme værk, samt Hegels behandling af Böhme i de Filosofihistoriske Forelæsninger (som dog ikke er specielt fokuseret på den brug, han selv gør af Böhme).

Alle kredsens medlemmer opfordres på det kraftigste til at møde op, til hvad der uden tvivl må betegnes som en “once in a lifetime experience”!

Tirsdag den 28. april, kl. 19-22

Oplægsholder:  Henrik Klindt-Jensen

Sted: Mødesal 1, Studenternes Hus, Århus Universitet.

Tekstmateriale: Masterkopier med uddrag af Hegels Logik og Historiefilosofi forefindes på Afdeling for Filosofis Sekretariat.

Abstract:

Den tyske idealisme har afgørende direkte forudsætninger hos den tyske reformations-mystiker Jacob Böhme; fra Böhmes fundamentale begreb eller snarere anti-begreb Ungrund finder Schelling sin afgørende forudsætning for at tænke Vilje og Frihed; fra det store trinitare system af Gud afleder Hegel helheden i sit System med Ideen i tre tilsvarende modi som begrebsliggørelser af Gud. Hegel anerkender dog ikke Ungrund som begreb; men han lukker alligevel heller ikke sit System ind i bundethed og forvalter således også på den måde arven fra Böhme. I stedet for at begynde med Ungrund (som Böhme selv og senere Schelling) knytter han i stedet an til det virkende Negative som det, der både bestemmer begreberne og fastholder friheden igennem det samlede System. Det virkende Intet er da heller ikke selv noget begreb, men en intellektuel anskuelse.

Masterkopier på sekretariatet. Det gælder blandt andet afsnittet Der Begriff fra Hegels Logik, selve afslutningen af samme værk, samt Hegels behandling af Böhme i de Filosofihistoriske Forelæsninger (som dog ikke er specielt fokuseret på den brug, han selv gør af Böhme).

Alle kredsens medlemmer opfordres på det kraftigste til at møde op, til hvad der uden tvivl må betegnes som en “once in a lifetime experience”!

Som det vil være Kredsens medlemmer bekendt har Henrik Klindt-Jensen ofte fremhævet den tyske mystiker og teolog Jakob Böhmes betydning for Den Tyske Idealismes, herunder især Hegels og Schellings, filosofiske udvikling; en påstand der på den nyligt afholdte “Conditions of Experience”-konference fik støtte af ingen ringere end Stephen Houlgate, der her åbent anerkendte Böhmes indflydelse på Hegels filosofi.

Det er på denne baggrund en stor og uhildet glæde for Kredsens inderkreds at kunne kundgøre, at det ved hjælp af hårdt arbejde, trusler, bestikkelse og anvendelse af moderat fysisk pres er lykkedes at overtale Henrik til at give et introducerende foredrag om Hegels forhold til Böhme!

Tidspunkt: Tirsdag den 28. april, kl. 19-22

Sted: Mødesal 1, Studenternes Hus, Århus Universitet.
Tekstmateriale: Masterkopier med uddrag af Hegels Logik og Historiefilosofi forefindes på Afdeling for Filosofis Sekretariat.

Abstract:

Den tyske idealisme har afgørende direkte forudsætninger hos den tyske reformations-mystiker Jacob Böhme; fra Böhmes fundamentale begreb eller snarere anti-begreb Ungrund finder Schelling sin afgørende forudsætning for at tænke Vilje og Frihed; fra det store trinitare system af Gud afleder Hegel helheden i sit System med Ideen i tre tilsvarende modi som begrebsliggørelser af Gud. Hegel anerkender dog ikke Ungrund som begreb; men han lukker alligevel heller ikke sit System ind i bundethed og forvalter således også på den måde arven fra Böhme. I stedet for at begynde med Ungrund (som Böhme selv og senere Schelling) knytter han i stedet an til det virkende Negative som det, der både bestemmer begreberne og fastholder friheden igennem det samlede System. Det virkende Intet er da heller ikke selv noget begreb, men en intellektuel anskuelse.

Masterkopier på sekretariatet. Det gælder blandt andet afsnittet Der Begriff fra Hegels Logik, selve afslutningen af samme værk, samt Hegels behandling af Böhme i de Filosofihistoriske Forelæsninger (som dog ikke er specielt fokuseret på den brug, han selv gør af Böhme).

Alle kredsens medlemmer opfordres på det kraftigste til at møde op, til hvad der uden tvivl må betegnes som en “once in a lifetime experience”!