Archive for the ‘Program’ Category.

Efterårets program

Gode Idealister

Så er det endnu engang lykkedes for Kredsens inderkreds at strikke et både interessant og oplysende semesterprogram sammen. Efter forårets kierkegaardianske excesser vil der i efterårssemesteret blive fokuseret på en af den tyske idealismes, og i det hele taget den moderne filosofis, uomgængelige hovedskikkelser, nemlig vores allesammens Immanuel Kant.

Efter kraftigt lobbyarbejde fra flere af Kredsens medlemmer er det således blevet besluttet at sætte fokus på Kants religionsfilosofi. Vi skal læse dels den berømte diskussion af gudsbeviser i KrV, som bl.a. rummer Kants opgør med det ontologiske gudsbevis, og dels Kants religionsfilosofiske hovedværk, Die Religion innerhalb der Grenzen der bloβen Vernunft, hvor Kant præsenterer sit yderst interessante, men også meget vanskeligt forståelige, forsøg på at forklare og begribe den moralske ondskab. Lettere prætentiøst kan temaet for efterårssemestret således sammenfattes som ”Gud, tro og det onde”. (Og hvis ikke det tema kan tiltrække folk, så ved jeg snart ikke hvad der kan!)

Program, tidspunkter og oplægsholdere er som følger:

Tid: Tirsdag den 14. september, kl. 19-22
Sted: Mødelokale 1, Studenternes Hus, (Stakladen), Aarhus Universitet
Oplægsholder: Jacob Lautrup Kristensen
Tekstmateriale: Kritik der reinen Vernunft (KrV): Das Ideal der reinen Vernunft, Die transzendentale Dialektik 2. Buch, 3. Hauptstück (KrV A567/B595 – A642/B670)

Tid: Tirsdag den 5. oktober, kl. 19-22
Sted: Mødelokale 1, Studenternes Hus, (Stakladen), Aarhus Universitet
Oplægsholder: Carsten Fogh Nielsen
Tekstmateriale: Die Religion innerhalb der Grenzen der blossen Vernunft (Rel.): Vorrede, Erstes Stück: Von der Einwohnung des bösen Prinzips neben dem guten: oder über das radikale Böse in der menschlichen Natur (BIII – B64)

Tid: Tirsdag den 26. oktober, kl. 19-22
Sted: Mødelokale 1, Studenternes Hus, (Stakladen), Aarhus Universitet
Oplægsholder: Henrik Jøker Bjerre
Tekstmateriale: Rel. Zweites Stück: Von dem Kampf des guten Prinzips, mit dem bösen, um die Herrschaft über den Menschen (B67 – B124)

Tid: Tirsdag den 16. november, kl. 19-22
Sted: Mødelokale 1, Studenternes Hus, (Stakladen), Aarhus Universitet
Oplægsholder: Esther Oluffa Pedersen
Tekstmateriale: Rel. Drittes Stück: Sieg des guten Prinzips über das böse (B127 – B222)

Tid: Tirsdag den 7. december, kl. 19-22
Sted: Mødelokale 1, Studenternes Hus, (Stakladen), Aarhus Universitet
Oplægsholder: Morten Haugaard Jeppesen
Tekstmateriale: Rel. Viertes Stück: Vom Diest und Afterdienst unter der Herrschaft des guten Prinzips oder Von Religion und Pfaffentum (B225 – B314)

Programmet kan downloades som flot plakat ved at klikke her.

Møderne er som sædvanligt gratis og åbne for alle interesserede.

Grüss Gott
Generalsekretærens sekretær
Carsten

Forårets program

Gode Idealister

Så er det er endnu engang lykkedes Kredsens inderkreds at stykke et såvel interessant som oplysende program sammen. Denne gang er valget faldet på en gammel bekendt af Kredsen, nemlig en vis hr. Kierkegaard, aka. Johannes Climacus. Værket der skal gennemgås er Afsluttende Uvidenskabelig Efterskrift, som vil blive læst i den blandt studerende og andet godtfolk så udbredte og populære “Gyldendal-edition”, mere præcist bind 9 og 10 i de Samlede Værker i 20 bind.

Program, tidspunkter og oplægsholdere er som følger (klik her for at se den flotte plakat):

Tirsdag den 2. marts, kl. 19-22, Mødelokale 1, Studenternes Hus, (Stakladen)
Oplægsholder: Matias Møl Dalsgaard
Tekstmateriale: Første Halvbind, ”Forord,” ”Indledning”, Første Deel & Anden Deel, første afsnit (s. 9 – 106 i Samlede Værker, 9. bind)

Tirsdag den 16. marts, kl. 19-22, Mødelokale 1, Studenternes Hus, (Stakladen)
Oplægsholder: Kresten Lundsgaard-Leth
Tekstmateriale: Første Halvbind, Anden Deel, andet afsnit & ”Tillæg” (s. 107 – 252 i Samlede Værker, 9. Bind)

Tirsdag den 6. april, kl. 19-22, Mødelokale 1, Studenternes Hus, (Stakladen)
Oplægsholder: Henrik Jøker Bjerre
Tekstmateriale: Andet Halvbind, Anden Deel, Capitel 3 & Capitel 4, Sectio I. (s. 9 – 79 i Samlede Værker, 10. Bind)

Tirsdag den 27. april, kl. 19-22, Mødelokale 1, Studenternes Hus, (Stakladen)
Oplægsholder: Anders Moe Rasmussen
Tekstmateriale: Andet Halvbind, Andel Deel, Capitel 3, Sectio II, ”A. Det Pathetiske” (s. 80 – 229 i Samlede Værker, 10. Bind)

Tirsdag den 11. maj, kl. 19-22, Mødelokale 1, Studenternes Hus, (Stakladen)
Oplægsholder: Henrik Klindt-Jensen
Tekstmateriale: Andet Halvbind, Andel Deel, Capitel 3, Sectio II, ”B. Det Dialektiske”, ”Tillæg til B”, Capitel 5 & ”Tillæg” (s. 230 – 290 i Samlede Værker, 10. Bind)

Alle er velkomne. Alle arrangementerne foregår i Studenternes Hus ved Ringgaden.

Grüss Gott
Generalsekretærens sekretær
Carsten

Efterårets program

Gode Idealister

Efter længere tids hårdt arbejde har Kredsens Centralkomité endelig færdiggjort efterårets program. Som allerede annonceret vil møderne i dette semester være helliget en gennemgang af Hegels Retsfilosofi. Programmet for semesteret bliver som følger (klik her for at se den flotte plakat):

Tirsdag den 15. september, kl. 19-22, Mødelokale 2.3, Studenternes Hus, (Stakladen)
Oplægsholder: Rasmus Ugilt
Tekstmateriale: Vorrede og Einleitung.

Tirsdag den 6. oktober, kl. 19-22, Mødelokale 2.3, Studenternes Hus, (Stakladen)
Oplægsholder: Ejvind Hansen
Tekstmateriale: Das abstrakte Recht §§ 34-104

Tirsdag den 27. oktober, kl. 19-22, Mødelokale 2.3, Studenternes Hus, (Stakladen)
Oplægsholder: Hans Fink
Tekstmateriale: Die Moralität §§ 105-141

Tirsdag den 17. november, kl. 19-22, Mødelokale 2.3, Studenternes Hus, (Stakladen)
Oplægsholder: Jakob Lautrup Kristensen
Tekstmateriale: Die Sittlichkeit. Erster Abschnitt §§142-181 og Zweiter Abschnitt §§ 182-256

Tirsdag den 8. december, kl. 19-22, Mødelokale 1, Studenternes Hus, (Stakladen)
Oplægsholder: Morten Raffnsøe-Møller
Tekstmateriale: Die Sittlichkeit. Dritter Abschnitt §§ 257-360

NB: Vi læser efter Suhrkamps udgave: G.W.F. Hegel, Grundlinien der Philosophie des Rechts, Frankfurt a.M.: Suhrkamp, 1970.

Alle er velkomne. Alle arrangementerne foregår i Studenternes Hus ved Ringgaden.

Centralkomitéen foreslår…

Gode Idealister

Kredsens Centralkomité er, på vanlig indspist, formynderisk og diktatorisk facon, nået til enighed om, at det er til Kredsens bedste, at fortsætte det tætte studie af Hegels skrifter. “Kilder Der Mener at Vide Hvad der Foregår” har derfor ladet sive, at Centralkomitéen foreslår/dekreterer, at efterårets program bliver en læsning af Retsfilosofien.

Argumentet for dette valg er dels, at læsning af Retsfilosofien hører med til den almindelige filosofiske dannelsesproces, og dels at det vil give nytilkomne en mulighed for at hoppe med på Hegel-vognen, da Retsfilosofien jo (alt andet lige) må siges at høre til Hegels mere populære og læsevenlige værker. Et nærmere program for læsningen forventes udarbejdet og udsendt medio august.

Eventuelle modforslag, indvendinger, klager, protester og andre Kredsundergravende aktiviteter vil som sædvanligt blive summarisk og systematisk ignoreret, men skulle man alligevel have lyst til at kommentere på Centralkomitéens beslutning, kan man gøre det på Kredsens blog. Man kan desuden give sin mening til kende ved at afgive sin stemme på den til bloggen hørende afstemningsfunktion (ude til højre).

Grüss Gott!

Böhme i Kredsen

Tirsdag den 28. april, kl. 19-22

Oplægsholder:  Henrik Klindt-Jensen

Sted: Mødesal 1, Studenternes Hus, Århus Universitet.

Tekstmateriale: Masterkopier med uddrag af Hegels Logik og Historiefilosofi forefindes på Afdeling for Filosofis Sekretariat.

Abstract:

Den tyske idealisme har afgørende direkte forudsætninger hos den tyske reformations-mystiker Jacob Böhme; fra Böhmes fundamentale begreb eller snarere anti-begreb Ungrund finder Schelling sin afgørende forudsætning for at tænke Vilje og Frihed; fra det store trinitare system af Gud afleder Hegel helheden i sit System med Ideen i tre tilsvarende modi som begrebsliggørelser af Gud. Hegel anerkender dog ikke Ungrund som begreb; men han lukker alligevel heller ikke sit System ind i bundethed og forvalter således også på den måde arven fra Böhme. I stedet for at begynde med Ungrund (som Böhme selv og senere Schelling) knytter han i stedet an til det virkende Negative som det, der både bestemmer begreberne og fastholder friheden igennem det samlede System. Det virkende Intet er da heller ikke selv noget begreb, men en intellektuel anskuelse.

Masterkopier på sekretariatet. Det gælder blandt andet afsnittet Der Begriff fra Hegels Logik, selve afslutningen af samme værk, samt Hegels behandling af Böhme i de Filosofihistoriske Forelæsninger (som dog ikke er specielt fokuseret på den brug, han selv gør af Böhme).

Alle kredsens medlemmer opfordres på det kraftigste til at møde op, til hvad der uden tvivl må betegnes som en “once in a lifetime experience”!

Breaking News – Böhme i Kredsen

Som det vil være Kredsens medlemmer bekendt har Henrik Klindt-Jensen ofte fremhævet den tyske mystiker og teolog Jakob Böhmes betydning for Den Tyske Idealismes, herunder især Hegels og Schellings, filosofiske udvikling; en påstand der på den nyligt afholdte “Conditions of Experience”-konference fik støtte af ingen ringere end Stephen Houlgate, der her åbent anerkendte Böhmes indflydelse på Hegels filosofi.

Det er på denne baggrund en stor og uhildet glæde for Kredsens inderkreds at kunne kundgøre, at det ved hjælp af hårdt arbejde, trusler, bestikkelse og anvendelse af moderat fysisk pres er lykkedes at overtale Henrik til at give et introducerende foredrag om Hegels forhold til Böhme!

Tidspunkt: Tirsdag den 28. april, kl. 19-22

Sted: Mødesal 1, Studenternes Hus, Århus Universitet.
Tekstmateriale: Masterkopier med uddrag af Hegels Logik og Historiefilosofi forefindes på Afdeling for Filosofis Sekretariat.

Abstract:

Den tyske idealisme har afgørende direkte forudsætninger hos den tyske reformations-mystiker Jacob Böhme; fra Böhmes fundamentale begreb eller snarere anti-begreb Ungrund finder Schelling sin afgørende forudsætning for at tænke Vilje og Frihed; fra det store trinitare system af Gud afleder Hegel helheden i sit System med Ideen i tre tilsvarende modi som begrebsliggørelser af Gud. Hegel anerkender dog ikke Ungrund som begreb; men han lukker alligevel heller ikke sit System ind i bundethed og forvalter således også på den måde arven fra Böhme. I stedet for at begynde med Ungrund (som Böhme selv og senere Schelling) knytter han i stedet an til det virkende Negative som det, der både bestemmer begreberne og fastholder friheden igennem det samlede System. Det virkende Intet er da heller ikke selv noget begreb, men en intellektuel anskuelse.

Masterkopier på sekretariatet. Det gælder blandt andet afsnittet Der Begriff fra Hegels Logik, selve afslutningen af samme værk, samt Hegels behandling af Böhme i de Filosofihistoriske Forelæsninger (som dog ikke er specielt fokuseret på den brug, han selv gør af Böhme).

Alle kredsens medlemmer opfordres på det kraftigste til at møde op, til hvad der uden tvivl må betegnes som en “once in a lifetime experience”!

Næste semesters program – forslag

Hidtil er Idealismekredsens blog fortrinsvist blevet brugt til at informere om Kredsens møder og til at gøre opmærksom på forskellige idealismerelevante arrangementer og call for papers. Men en af fordelene ved en blog er, at den giver mulighed for diskussion og debat.

Generalsekretariatet har derfor besluttet at lægge de indtil nu fremkomne forslag til, hvad Kredsen skal beskæftige sig med det næste semester, på bloggen, så Kredsens medlemmer har mulighed for at kommentere og diskutere dem og eventuelt komme med helt nye forslag

Det eneste forslag, der foreløbig er indkommet fra Kredsens deltagere, er fra Jon Boiesen, der har foreslået, at vi læser Spinoza. Begrundelsen er, at Spinoza er en skikkelse, der igen og igen stikker hovedet frem i den tyske idealisme, og som vi er stødt på flere gange i vores læsning.

Generalsekretærens sekretær har også gået og spekuleret lidt over, hvad der kunne være godt at læse. Skønt han selv er ret lun på Spinoza, så har han samtidigt overvejet, om man måske skulle gå tilbage til rødderne, dvs. til den klassiske tyske idealisme. F.eks. kunne Kredsen kaste sig over nogle af de store Ånders lidt mindre (og kortere) tekster; tekster som der ofte henvises til, men som man ikke altid lige har fået læst.

På baggrund af disse to forslag har Generalsekretærens sekretær udarbejdet et par forslag til, hvorledes efterårets program evt. kunne se ud.

For at se et par udkast til et Spinoza-program, klik her (Word-fil).

For at se et par udkast til et program, hvor der læses kortere idealisme-tekster, klik her (Word-fil).

Hvorledes stiller Kredsens medlemmer sig til disse forslag? Hvem er for, og hvem er imod – og hvorfor? Er der andre forslag? Hvilke? Hvorfor?

Giv jeres mening til kende her på bloggen ved at kommentere nedenfor. (Og for at tilføje et uformelt konkurrenceaspekt til hele diskussionen, så kan man afgive en stemme ude til højre). Når tidens fylde er inde vil Generalsekretariatet tage alle kommentarer og forslag i betragtning og derefter træffe en retfærdig beslutning.

Grüss Gott – og god diskussionslyst.