Archive for januar 2008

Til almindelig oplysning

En masterkopi af teksten til de to første Kredsmøder – Heideggers Vom Wesen der menschlichen Freiheit – Einleitung in die Philosophie, anden del (s. 139-297) – er blevet anbragt på Afdeling for Filosofis sekretariat. Spørg Lena.

Semesterprogrammet og arrangementskalenderen er blevet opdateret med navnene på de to første oplægsholderne og med oplysninger om, hvilke uddrag af Heideggerteksten der skal læses til de to første gange.

Cosmos and History – temanummer om Hegel

Først de gode nyheder. Under overskriften The Spirit of the Age: Hegel and the Fate of Thinking har Cosmos and History, et næsten nystartet filosofisk online tidsskrift, netop publiceret et stort temanummer om Hegels tænkning. Blandt bidragyderne til nummeret finder man kompetente folk som H.S. Harris, Karin de Boer, John Burbidge og Angelica Nuzzo, samt en mængde andre mindre kendte navne, hvis filosofiske kvaliteter jeg ikke kan udtale mig om. Artiklerne spænder vidt: Fra analyser af Logikken, over diskussioner af Kierkegaards, Derridas og Agambens forhold til Hegel, til spørgsmålet om den hegelianske filosofis relevans i dag. Der burde kort sagt være noget for enhver smag.

Og så de virkeligt gode nyheder. Cosmos and History er et open access tidsskrift, hvilket betyder, at alle artiklerne kvit og frit kan downloades fra tidsskriftets hjemmeside.

Enjoy 🙂

Cfp – 27. Internationaler Hegel-Kongress

27. Internationaler Hegel-Kongress der Internationalen Hegel-Gesellschaft
Leuven Belgien
Thema: „Geist?“
Dienstag, 9. September bis Samstag, 13. September 2008
Homepage: http://www.hegel-gesellschaft.de/sites/geist.html

Kontaktadresse:
Hegel-Konferenz 2008
Katholieke Universiteit Leuven
Hoger Instituut voor Wijsbegeerte
Kardinaal Mercierplein 2
B-3000 Leuven
Belgien
e-mail: Hegel_Conference2008@hiw.kuleuven.be
 
Geist?
 
In den gegenwärtigen wissenschaftlichen und philosophischen Diskussionen ist der umfassende Schlüsselbegriff ‚Geist’ nahezu obsolet geworden. Unter dem Einfluss der an der Alltagssprache sich orientierenden analytischen Philosophie einerseits und der methodisch an den Naturwissenschaften sich orientierenden Psychologie und der Sozialwissenschaften andererseits ist er auf das einzelne Bewusstsein oder aber auf das, was man heute ‚mind’ zu nennen pflegt, verengt worden.

In dieser Lage drängt sich die Frage auf, ob und inwiefern Hegels Begriff des Geistes in seiner Anwendung auf Psychologie, Politik, Geschichte, Kunst und Religion noch objektive Gültigkeit beanspruchen und ob er in den Diskussionen der Gegenwart noch irgendwelche Orientierung bieten kann.

Ist es sinnvoll, den Begriff des Geistes weiter zu benutzen, und wenn überhaupt, in welcher Bedeutung? Deutet die Verwendung des Terminus ‚Geist’ generell auf ein antiquiertes metaphysisches Denken hin, ein Denken, das in der hegelschen Philosophie des Geistes eine seiner letzten Gestalten gefunden hat? Kurz: Inwiefern kann die hegelsche Philosophie des Geistes noch Aktualität beanspruchen?

Im Rahmen dieser allgemeinen Fragestellung stellen sich etwa folgende speziellere Fragen, auf die der Hegel-Kongress Antworten zu finden versuchen sollte:

  • Ist „Geist“ der Hauptbegriff der hegelschen Philosophie? Wie unterscheidet sich Hegels Geistphilosophie von den traditionellen metaphysischen Entwürfen, in denen Geist – ob als endlicher oder als unendlicher Geist – als eine notwendig vorauszusetzende Entität betrachtet wird?
  • Ist die Natur selbst oder aber der Begriff der Natur das Andere des Geistes? Oder ist Geist selbst nur ein Epiphänomen der Natur und diese als die einzige Realität aufzufassen? Sind naturwissenschaftliche Methoden geeignet oder gar notwendig, um die mit „Geist“ bzw. anderen verwandten Termini bezeichneten Phänomene zu begreifen?
  • Ist Freiheit das Wesen des Geistes oder zumindest dasjenige, wodurch Geist sich auszeichnet? Was geht verloren, wenn man nur noch menschliche Leiber und ihr Tun sowie die Aktivität von menschlichen Gehirnen als „geistige“ Realitäten anerkennt?
  • Wodurch unterscheidet sich eine ‘Phänomenologie des Geistes’ im hegelschen Sinne von einer Philosophie des Geistes, wie sie heute als ‘philosophy of mind’ aktuell ist? Gelingt es einer Phänomenologie des Geistes, die naturalistischen Reduktionsversuche einer materialistischen Philosophie des Geistes zu widerlegen oder nicht?
  • Wieso hat Hegel den Begriff ‚Geist’, der in seinen Jugendschriften noch unbestimmt ist und in zahlreichen verschiedenen Bedeutungen auftritt, dazu benutzt, damit das Hauptthema seiner ersten wichtigen Schrift zu bezeichnen? (Und tat er dies zurecht?)
  • Wie entwickeln sich die (alte) Metaphysik des endlichen, substantiellen Geistes und die (in Ansätzen gegebene) empirische Psychologie zu einer Philosophie des subjektiven Geistes? Braucht man in einer Philosophie des Mentalen noch den Geistbegriff und insbesondere den hegelschen Geistbegriff? Sind im Begriff des Mentalen alle Ressourcen des Geistes aufgehoben? Welches sind die positive Ergebnisse einer ‘philosophy of mind’?
  • Warum wird die Jenaer Philosophie der Sittlichkeit zu einer Philosophie des objektiven Geistes? Ist es heute noch möglich, eine Gemeinschaft als Substrat oder Substanz zu denken, die sich (holistisch) auf einen Geist bezieht? Oder ist jede Idee einer ihrer selbst bewussten und wissend auf sich selbst bezogenen Gesellschaft nur ein zu überwindendes metaphysisches Relikt und ein zu verabschiedendes philosophisches Hirngespinst?
  • Hat der hegelsche Geistbegriff ein kritisches Potential, das mit der Soziologisierung und Ökonomisierung der teilweise immer noch ‚Geisteswissenschaften’ genannten Wissenschaftszweige verloren zu gehen droht?
  • Ist die Geschichte die Tat des Weltgeistes? Gibt es sonst noch Taten und Geschichte(n) des Geistes? Oder wird der Geist von der Zeit überwunden?
    Ersetzt die Philosophie des absoluten Geistes (oder der ‚Religion überhaupt’) die ehemalige dogmatische Metaphysik oder stellt sie diese in ihren höchsten Ausprägung wieder her? Hat es noch Sinn über den Geist der Religion, der Literatur, der Malerei oder der Musik zu reden?

Wir planen Sektionen zu folgenden Themen:

  • „Geist“ in Hegels Jugendschriften (und seine neuplatonische und theologische Voraussetzungen)
  • Geist in Jena? Wieso führt Hegel den Begriff des Geistes erneut als umfassende Kategorie in die Philosophie ein?
  • Geist in der Phänomenologie des Geistes?
  • Der Begriff ‘Geist’; seine historische Voraussetzungen und seine systematische Einordnung
  • Subjektiver Geist: Geist und ‚philosophy of mind’
  • Objektiver Geist: Geist und politischer Holismus; Geist und Zeit, bzw. Geschichte
  • Absoluter Geist: Geist und Kunst, Geist und Religion, Geist und Philosophie

Folgende Kollegen haben zur Zeit schon zugesagt, einen Vortrag zu halten:

Emilio Brito (Louvain-la-Neuve)
Michael Forster (Chicago)
Jens Halfwassen (Heidelberg)
Valentin Kanawrow (Sofia)
Anton Friedrich Koch (Tübingen)
Pirmin Stekeler-Weithofer (Leipzig)

Wer sich mit einem Sektionsvortrag (20 Minuten plus 10 Minuten Diskussion) an dem Hegel-Kongress 2008 beteiligen möchte, sollte bis zum 1. Mai 2008 den genauen Titel des Vortrags sowie eine Zusammenfassung von etwa 10 Zeilen an folgende E-Mail-Adresse schicken: Hegel_conference2008@hiw.kuleuven.be. Ferner bitten wir um einen Einordnungsvorschlag in eine dem Thema des Vortrags entsprechende Sektion.

Wenn keine solche Anmeldung vorliegt, ist es uns aus Raum- und Zeitgründen nicht möglich, die aktive Teilnahme am Hegel-Kongress 2008 zu sichern.

Für das örtliche Organisationskommitee:
 
Paul Cruysberghs, Lu De Vos und Peter Jonkers

Cfp – What is Second Nature?

Call for papers
 14th International Philosophy Colloquium Evian
What is Second Nature? – Reason, History, Institutions
 Evian (Lake Geneva), France
July 13-19, 2008

Conference website:
http://www.geisteswissenschaften.fu-berlin.de/eviancolloquium/

Contact:
Georg W. Bertram
Freie Universitaet Berlin, Institut für Philosophie, Habelschwerdter Allee
30, D-14195 Berlin
evian@philosophie.fu-berlin.de

Human beings have always understood themselves as beings that are not (merely) natural in certain respects. They are faced for this reason with the question of how their way of life should be understood as distinct from their “first nature”. As a response to this question, there is widespread agreement that understanding the human way of life involves clarifying how it is essentially shaped through human beings’ engagement in practices, an engagement through which they also shape themselves. Familiarly, the concept of culture expresses this basic situation of being human in manifold ways. But insofar as human beings comprehend themselves as beings with a particular first nature, it is also legitimate to account for the human way of life in terms of the workings of this first nature.

It is in this theoretical context (among other things) that the invocation of the idea of “second nature” becomes interesting as a possible alternative to that of culture. For what distinguishes the idea of second nature is its insistence that the irreducibly expressive and self-constituting activities of human beings should be understood as broadly natural phenomena, not solely cultural ones. The wide variety of determinations of the concept of second nature brought forward in the course of Western thought from Aristotle through Hume and Hegel to Bourdieu and McDowell (to mention only a very small selection of thinkers), can be arguably captured in terms of the three concepts of reason, history, and institutions. But different philosophical traditions and systematic options intersect in multiple ways in the course of reflecting on the idea of second nature.

The 14th International Philosophy Colloquium Evian invites philosophers to consider and discuss these intersections in an intensive and collective way, transgressing the narrow confines of particular schools and traditions in philosophy. The passive mastery of French, German, and English (the three languages of discussion of the colloquium) is an indispensable prerequisite for its participants.

A detailed exposition of the topic and all relevant information concerning the character and history of the colloquium as well as matters of accomodation and costs can be found on our website.

Call for Papers:
We invite proposals for presentations (maximum length: one page), along with a short CV (maximum length: two pages), by April 1, 2008. Please send these documents via e-mail to the following address: evian@philosophie.fu-berlin.de

Organisation: Georg W. Bertram (Berlin), Robin Celikates (Bremen), David Lauer (Berlin) in cooperation with: Karin de Boer (Groningen), Karen Feldman (Berkeley), Jo-Jo Koo (Pittsburgh), Christophe Laudou (Madrid), Jérôme Lèbre (Paris), Diane Perpich (Clemson), Hans Bernhard Schmid (Basel), Chris Doude van Troostvijk (Strasbourg/Amsterdam).

“Is this madness or is it German Idealism?”

(Et længere, lettere patetisk, indlæg, for at få skudt bloggen i gang).

I en kommentar til et tidligere indlæg henviste jeg til en artikel i det seneste nummer af British Journal of Dermatology, hvor en vis Sam Schuster (fra “Department of Dermatology, Norfolk and Norwich University Hospital”) argumenterer for, at Marx ikke, som man hidtil har troet, var plaget af bylder (jvf. f.eks. Francis Wheens meget roste Marx-biografi fra 1999). Ud fra studier af Marx’ korrespondance med Jenny Marx, Friedrich Engels og Ludwig Kugelman mener Schuster derimod at kunne konstatere, at Marx snarere led af Hidradenitis Suppurativa, en kronisk og efter alt at dømme ret ubehagelig hudsygdom.

Schuster afslutter sin artikel med et provokerende spørgsmål: Kunne det tænkes, at Marx’ filosofiske arbejde er påvirket, måske endog til en vis grad bestemt, af hans sygdom? Kunne det f.eks. tænkes, at Marx’ begreb om fremmedgørelse ikke udsprang af hans læsning af og opgør med Hegel, men derimod havde sin rod i den selvlede og utilfredshed med sin egen krop og fysik, som Marx’ hudproblemer efter alt at dømme medførte?

At filosofiske ideers opståen (i det mindste delvist) kan forklares ud fra og ved hjælp af et nøje kendskab til konkrete filosoffers livshistorie, de sociale og kulturelle betingelser hvorunder de levede og andre empiriske forhold er ikke nogen ny ide, og må vel tilkendes en vis plausibilitet. Filosoffer er ikke monader; selvberoende enheder der ikke påvirkes af noget som helst udefrakommende. Filosoffer er mennesker, og mennesker påvirkes og formes af deres omgivelser.

Mere problematisk er derimod tanken om, at hvis man kan forklare hvorfor en bestemt filosof er kommet på en bestemt idé, så har man dermed også forklaret ideens gyldighed – eller mangel på samme. Et eksempel på denne måde at argumentere på, kan man finde hos en af Nyhedsavisens bloggere, der, efter at have læst Schusters artikel, når frem til, at det ikke er “…svært at forstå at venstrefløjen fremstår aldeles psykisk syge når de kolporterer Marx’s komplekser og mentalt ustabile idéer og tabermentalitet fra “Das Kapital” lige ind i hjernen og lægger os andre for had, når vi afviser dem.”*

Argumentet her er forholdsvist enkelt: Hvis Marx’ hudsygdom virkeligt spillede en afgørende rolle for udviklingen Marx’ politiske og filosofiske teorier, så har disse idéer ikke noget større krav på gyldighed; de er jo blot et tilfældigt produkt af en stakkels forpint mands sygdomsinducerede fantasier.

Samme type argumentation er også blevet brugt til at forklare – og dermed bortforklare – andre filosoffers idéer. I Das Andere der Vernunft forsøger Hartmut og Gernot Böhme således (på god (pseudo-)Freudiansk vis), at forklare Kants filosofiske udvikling ud fra dels hans opvækst i et stærkt pietistisk hjem, og dels hans (efter alt at dømme) tætte forhold til sin mor. Førstnævnte strategi – at henvise til Kants pietistiske baggrund som en forklaring på hans filosofiske idéer – anvendes også af Alasdair MacIntyre i hans berømte (og blandt os kantianere berygtede) diskussion af Kants moralfilosofi i After Virtue. Og på en konference forrige år på Center for Subjektivitetsforskning (Subjectivity, Intersubjectivity, Objectivity) gav Louis Sass et glimrende eksempel på netop denne måde at gå til filosofien og filosofiske ideer på. Ved at sammenligne den psykisk ustabile østrigske forfatter og (måske) filosof Otto Weiningers skrifter med (en tegneserieversion af)** den tyske idealismes ideer og tanker, mente Sass at kunne spore så store sammenfald, at hvis Weininger var psykisk syg, så måtte det samme siges om store dele af den tyske filosofi. Som Sass udtrykte det, så havde han flere gange under sin læsning af Weininger grebet sig selv i at spørge “Is this madness or is it German Idealism?

Med begreber lånt fra videnskabsteorien kan man sige, at problemet med denne tilgang til filosofiske idéer og spørgsmål er, at den sammenblander context of discovery (de involveredes filosoffers eventuelle psykologiske tilstand) og context of justification (de begrundelser der kan eller ikke kan gives for en given filosofisk idé). Man tror, at hvis man kan give en (psykologisk eller biografisk) forklaring på, at en given filosof udviklede en given idé, så har man dermed også sagt alt, hvad der er at sige om idéens gyldighed.

Men det er (selvfølgeligt) ikke rigtigt. Selv hvis man viste, at samtlige de store tyske idealistiske tænkere (Kant, Fichte, Schelling, Hegel) vitterligt havde alvorlige psykologiske problemer, og derudover kunne bevise at disse problemer i væsentligt omfang influerede deres måde at filosofere på, så ville man dermed endnu ikke have afgjort spørgsmålet om, hvorvidt den tyske idealismes idéer og idealer er gyldige eller værd at beskæftige sig seriøst med. Dette kan kun vises ved – ja, ved at beskæftige sig seriøst med den tyske idealisme.

At ville forklare en filosofisk teoris eller idés gyldighed med henvisning til dens ophavsmands psykologiske sindstilstand bliver som oftest (hvilket alle de ovennævnte eksempler illustrerer) en undskyldning for ikke at beskæftige sig seriøst med teoriens eller idéens indhold; dens substans. Fordi man på forhånd har afgjort teoriens værdi og gyldighed ved at betragte den som (og dermed reducere den til) en tilfældig effekt af mere eller mindre arbitrære og kontingente psykologiske og/eller fysiologiske processer, så behøver man ikke gå i dybden med den eller for alvor forsøge at forstå, hvad den implicerer. Man kan i stedet nøjes med en overfladisk og forsimplet forståelse af teorien, som (selvfølgelig) bekræfter ens oprindelige negative vurdering af dens relevans og værdi.

Og her burde der så være en velformuleret konklusion, som præcist opsummerede hele den foregående argumentation med et humoristisk twist som satte hele problemstillingen i et nyt og klarere lys. På den anden side, så kan man også bare nøjes med at konstatere, at det ovenstående vel rummer en udmærket begrundelse for at have noget sådant som en Idealismekreds. Nogen da for pokker gøre et seriøst forsøge på at finde ud af, hvad Hegel, Fichte, Schelling og alle de andre egentlig mente. Ellers ender vi med Louis Sass og forestillingen om, at der nok, i bund og grund, ikke er den store forskel på galskab og idealisme – og det kan filosofien ikke være tjent med.

———————-
* Tak til Jon Boiesen for at have gjort mig opmærksom på både Schusters artikel og Nyhedsavisbloggerens udlægning af samme.

** Eller Coplestons version af den tyske idealisme i det mindste. Sass’ fremstilling og forståelse af den tyske idealismes projekt og idéer var (indrømmede han selv) næsten ordret hentet fra bind VII af A History of Philosophy.

Note om bloggen

Generalsekretariatets inderkreds har stillet forslag om, at call for papers og konferencenotitser ikke optræder som selvstændige indlæg på bloggens forside, da de risikerer at fjerne opmærksomheden fra mere debatskabende og Kredsrelevante indlæg.

Fremover vil call for papers og konferencenotitser derfor kunne findes i sidebaren til højre, under hhv. “Call for papers” og “Konferencer”.

Cfp – ʽPolitics and Metaphysics in Kantʼ ECPR Potsdam 2009

Please circulate widely – Apologies for cross-posting

Dear Colleagues

After the success of last year’s section on ‘Politics and Metaphysics in Kant’ at the 4th ECPR Conference in Pisa, we are planning to put forward again a section proposal on the same theme for the 5th ECPR Conference in Postdam 10-12 September 2009.

We would like to know whether anyone would like to express at this stage an interest in suggesting a panel title, chairing a panel or giving a paper. The section proposal has to be submitted by the 15th of April 2008, and the more details we can give on the number and content of potential panels, the better our chances might be to be awarded a high number of panel slots for the conference. The previous section outline is copied below to give you some more information about the problems and questions which this section hopes to address, although at this stage we are also open to further suggestions.

Please email Kerstin at BuddeK@Cardiff.ac.uk if you think you might be interested to chair a panel, suggest a panel title or present a paper.

We look forward to hearing from you.

Howard Williams and Kerstin Budde
—————————————————————————————————–

Section outline 2007 ‘Politics and Metaphysics in Kant’

The past three decades have witnessed the emergence, at the forefront of political thought, of several Kantian theories. Both the critical reaction to consequentialism inspired by Rawlsian constructivism and the universalism of more recent theories informed by Habermasian discourse ethics trace their main sources of inspiration back to Kant’s writings.

Yet, much of what is Kantian in contemporary theory is formulated with more or less strict caveats concerning Kant’s metaphysics. These range from radical claims that theories of justice must be political, not metaphysical, to more cautious calls for replacing Kant’s metaphysics with a more modest ontology, for instance, one informed by the relatively recent linguistic turn in philosophy.

Given the current “legitimation crisis” of modern liberal democracies, the purpose of this section is to explore the relationship between politics and metaphysics in Kant and Kantian political philosophy, in order to revisit the question concerning the role of metaphysics in political theory.

We welcome papers on these and related issues, whether their primary focus is on Kant’s philosophy or on the relevance of Kant’s philosophy for contemporary political philosophy and theories of justice.

I disse præsidentvalgkampstider…

Hillary eller Barack? Mitt eller Rudy? Immanuel eller Friedrich?

Cfp til Hegel-konference

CALL FOR PAPERS
PHILOSOPHY OF SUBJECTIVE SPIRIT
For the Twentieth Biennial Meeting of the Hegel Society of America
Columbia, South Carolina
October 24-26, 2008
Deadline for Submission of Papers: February 15, 2008

The Hegel Society solicits papers on a variety of topics connected with the theme of Hegel’s Philosophy of Subjective Spirit. Papers interpreting, or engaging in dialogue with, Hegel’s work on topics treated in Hegel’s lectures and writings on subjective spirit will be welcomed for consideration by the Program Committee. Especially welcome are papers that explore the 1827-28 lectures on the philosophy of spirit (ed. F. Hespe & B. Tuschling [Felix Meiner, 1994]), forthcoming in an English translation by Robert R. Williams (Hegel: Lectures on the Philosophy of Spirit 1827-8, Oxford University Press, summer 2007).

Submitted papers are limited to 6,000 words (i.e., about 23 double-spaced pages at 260 words per page). All papers will be blind reviewed by the Program Committee, under the direction of the Program Chair, and the format should be appropriate for such a review process. An abstract of 100 words, accompanied by a short list of principal texts used, must be submitted with the paper. Papers submitted must be complete essays; proposals are not acceptable. Papers accepted for the program must require no more than 40 minutes for presentation.

Fordham University offers the Quentin Lauer Travel Stipend, a $300 grant, for a young scholar whose paper is selected in this process. To qualify as a “young scholar,” the author must be a full-time or part-time M.A. or Ph.D. student at the time of the submission deadline. If more than one young scholar qualifies, the stipend will be awarded to the author of the paper judged best by the Program Committee.

Please send four hard copies and one disk copy (Word or RTF) of the materials to:

David S. Stern, Program Chair
Hamline University
MS-A1775
1536 Hewitt Avenue
Saint Paul, MN 55104-1284
U.S.A.

Although papers presented at meetings of the Hegel Society of America are usually published as a collection of essays, publication cannot be guaranteed. By submitting a paper, however, the author agrees to reserve publication for the HSA Proceedings if the paper is accepted for the program, and if the program is accepted for publication.

Foredrag af Robert Louden

Torsdag d. 21. februar kl. 16-18
Titel: Evil Everywhere – The Ordinariness of Kantian Radical Evil
Sted: Mødelokale 1, Studenternes Hus, Aarhus Universitet

Foredraget er gratis og åbent for alle interesserede

Se plakaten her (pdf).

Robert Louden er professor i filosofi ved University of Southern Maine. Hans publikationer omfatter bl.a. Morality and Moral Theory (1992); Kant’s Impure Ethics (2002) og senest The World We Want (2007). Han har desuden oversat og redigeret flere bind i The Cambridge Edition of the Works of Immanuel Kant.

Interesseret? Så besøg Loudens universitetshjemmeside her, læs et interview med ham her (pdf), og få mere at vide om hans seneste bog The World We Want – How and Why the Ideals of the Enlightenment Still Elude Us (OUP 2007) her og her.

Cfp – Kant Yearbook

CALL FOR PAPERS

The new KANT YEARBOOK is now accepting submissions for its first upcoming issue in 2009.

The KANT YEARBOOK is an international journal that publishes articles on the philosophy of Immanuel Kant. It is the KANT YEARBOOK’s goal to intensify innovative research on Kant on the international scale. For that reason the KANT YEARBOOK prefers to publish articles in English, however also articles in German will be accepted. Each issue will be dedicated to a specific topic.

The first issue’s topic is KANT’S TELEOLOGY

All papers, historical or systematic, related to KANT’S TELEOLOGY are welcome though there is a preference for the following themes: The theory of organized beings and the concept of life (‘Critique of Judgment’, §§64-66), the antinomy of teleological judgment, the doctrine of the postulates, the final purpose, modalities (§76), intuitive understanding, archaeology of nature (§80), the problem of the two introductions, teleology in history, Kant’s teleology in German Idealism, Kant’s teleology and the theory of evolution/Darwinism, Kantian teleology and modern biology.

The KANT YEARBOOK practices double-blind review, i.e. the reviewers are not aware of the identity of a manuscript’s author, and the author is not aware of the reviewer’s identity. Submitted manuscripts must be anonymous; that is the authors’ names and references to their work capable of identifying them are not to appear in the manuscript. Detailed instructions and author guidelines will be available here.

For further information contact the editor:
dietmar.heidemann@hofstra.edu or the publisher Walter de Gruyter, Berlin/New York (http://www.degruyter.com/ ).

Deadline for submission is May 15, 2008.

Editor: Dietmar H. Heidemann (Hofstra University)
Editorial Board: Henry E. Allison (University of California at Davis), Karl Ameriks (Notre Dame), Gordon Brittan (Montana State University), Klaus Düsing (University of Cologne), Daniel O. Dahlstrom (Boston University), Kristina Engelhard (University of Cologne), Hannah Ginsborg (University of California at Berkeley), Michelle Grier (University of San Diego), Thomas Grundmann (University of Cologne), Paul Guyer (University of Pennsylvania), Robert Hanna (University of Colorado at Boulder), Georg Mohr (University of Bremen), Robert Stern (Sheffield University), Dieter Sturma (University of Bonn), Ken Westphal (University of Kent), Markus Willaschek (University of Frankfurt)

Publisher: De Gruyter Berlin/New York

Kant-konference i Amsterdam

Kant’s Transcendental Logic and Idealism
May 15-17 2008
Universiteit van Amsterdam
Auditorium of the UvA, Singel 411

More than forty years after the publication of P.F. Strawson’s classic The Bounds of Sense, there is an ongoing interest among epistemologists in the potential for epistemology of a transcendental theory of experience which, however, dispenses with the ostensible speculative excess of Kant’s notorious doctrine of idealism. In some way or other, it is argued, transcendentalism about the conceptual constraints of knowledge must be able to accord with unabashed naturalism about objects.

One of the reasons underpinning this view is the standard empiricist assumption that the analysis of knowledge has nothing in common with the forms of logic. This goes of course against Kant’s explicit claim that the categories of experience correspond to, and are derivable from, the forms of judgment. More importantly, it obstructs an understanding of the meaning of transcendental inquiry for Kant’s critical project and thus an understanding of his doctrine of idealism as contributing to a “change in the ways of thinking”. It would appear therefore that transcendentalism cannot concern merely a theory of knowledge as traditionally conceived. In some further specifiable way transcendentalism must have to do with the logic of thought itself.

More often it is claimed that Kant’s idealism is intrinsically linked up with his controversial views on space and time, more in particular his notorious view that spatiotemporal objects are not ultimately real, and that consequently idealism can easily be detached from his views on the conceptual requirements for knowledge. However, it is debatable whether Kant’s distinctive transcendental logic regarding the cognitive structure of experience can indeed be separated from idealism about spatiotemporal objects.

The chief aim of the workshop is to examine various lines of interpretation that reflect on the question whether or no Kant’s theory of knowledge, in particular his transcendental logic underpinning it, and his idealism are separable. One such line of inquiry would be to explore, in a way different from a similar tack by Allison, the possibility of showing that Kant’s conception of discursivity itself leads necessarily to idealism (in Kant’s sense). Basically, such a view sees idealism following from the fundamental notion underlying discursivity that thought as a function of unity requires a manifold of representations for its content. This not only applies to experiences of objects but, given the thrust of the guiding thread of Kant’s transcendental logic, even affects the capacity to form concepts of objects.

A concomitant aim of the workshop is to investigate whether perhaps a ‘neglected alternative’ is available as to how to evaluate Kant’s doctrine of idealism in terms of its ontological purport. This is linked to the separability issue, for some have offered interpretations that accommodate Kant’s talk about things-in-themselves and appearances whilst ignoring idealism. The two main readings of idealism that have gained currency in the literature, the ontological and epistemological or methodological readings, are often considered exclusionary even though both rest their case on ample textual support in Kant. Some variant readings have in the recent past been advanced to circumvent this problem, e.g. ontological versions of the two-aspects interpretation. But all currently available interpretations appear to be based on the naturalist assumption that the thing-in-itself is a self-standing numerically identical entity that must in some sense correlate with the object as appearance. A genuinely neglected alternative would be to consider the thing-in-itself, not as a self-standing entity, but as a necessary postulated object of Reason, which issues from the constraints of discursive thought itself, but must at the same time still be interpreted in terms of a discursively unknowable “transcendental substratum” or reality underlying appearances.

The three-day workshop is scheduled for May 15-17 2008 and will be hosted by the Department of Philosophy at the University of Amsterdam, which is located right in the centre of the city.

Scheduled speakers: Lucy Allais (University of Witwatersrand, South Africa); Karl Ameriks (Notre Dame University, US); Gary Banham (Manchester Metropolitan University, UK); Manfred Baum (Bergische Universität Wuppertal, Germany); Steven M. Bayne (Fairfield University, US); Ido Geiger (Ben-Gurion University of the Negev, Israel) ; Paul Guyer (University of Pennsylvania, US); Marcel Quarfood (Södertörn University College, Sweden); Ernst-Otto Onnasch (Vrije Universiteit Amsterdam, the Netherlands); Tobias Rosefeldt (Universität Konstanz, Germany); Yaron Senderowicz (Tel Aviv University, Israel).

Hegel-konference i Warwick

WARWICK HEGEL CONFERENCE 2008
The Department of Philosophy at the University of Warwick presents
Truth and Falsity – an International Conference on Hegel’s Systematic Thought
Thursday 29 – Friday 30 May 2008

“True and false belong among those determinate notions which are held to be inert and wholly separate essences, one here and one there, each standing fixed and isolated from the other, with which it has nothing in common. Against this view it must be maintained that truth is not a minted coin that can be given and pocketed ready-made. Nor is there such a thing as the false, any more than there is something evil.” Hegel, Preface to the Phenomenology of Spirit

“Proof is, in general, mediated cognition. The various kinds of being demand or imply their own kind of mediation, so that the nature of proof, too, will differ in respect of each.” Hegel, Science of Logic

Speculative systematic philosophy is known for making a bold claim for an absolute knowledge of what there is in truth. Notoriously, however, philosophers working in the tradition of European philosophy still disagree as to the nature of this claim: Does Hegel mean that philosophy can produce a corpus of indisputable knowledge which exemplifies aspects of things, states-of-affairs or events as they are in themselves? What domain of objects or aspects of the real would this knowledge cover? What would be the ontological, epistemological or logical status of those objects or aspects of objects that are left outside of such knowledge? Even the dynamic and developmental structure of the speculative system seems to imply that a notion of absolute falsity must be operative in it, as Michael Theunissen (Sein und Schein) has already pointed out. Moreover, if the speculative system is the sole provider of truth what would be the significance of those other areas of philosophical thinking which occupy the greatest part of the Hegelian corpus, such as for example aesthetics, political philosophy, history of philosophy and philosophy of history? The Warwick Hegel Conference 2008 aims to clarify and hopefully provide specific solutions to these questions and problems.

SPEAKERS
Paul Franks (Toronto)
(All or Nothing: Skepticism, Transcendental Argument and Systematicity in German Idealism)

Stephen Houlgate (Warwick)
(Hegel, Nietzsche and the Criticism of Metaphysics; The Opening of Hegel’s Logic; An Introduction to Hegel: Freedom, Truth and History)

Anton Koch (Tübingen)
(Subjectivity in Space and Time; An Inquiry on Truth and Time; Truth, Time and Freedom: An Introduction to a Philosophical Theory)

Angelica Nuzzo (City University of New York)
(Kant and the Unity of Reason; System)

Robert Pippin (Chicago)
(The Persistence of Subjectivity: On the Kantian Aftermath; Idealism as Modernism: Hegelian Variations; Hegel’s Idealism: The Satisfactions of Self-Consciousness; Kant’s Theory of Form: An Essay on the Critique of Pure Reason)

Robert Stern (Sheffield)
(Transcendental Arguments and Scepticism: Answering the Question of Justification; Hegel, Kant and the Structure of the Object; Hegel and the Phenomenology of Spirit; Transcedental Arguments: Problems and Prospects)

ORGANIZED BY:

  • Professor Stephen Houlgate
  • Ioannis Trisokkas
  • Lee Watkins
  • Sebastian Stein

Cfp til konference i Southampton

CALL FOR PAPERS
German Philosophy since Kant
Graduate Philosophy Conference
Saturday 7 June 2008
Avenue Campus
University of Southampton,
Southampton, UK

Keynote speaker: Stephen Mulhall (University of Oxford), ‘The Meaning of the Question of Being: Wittgenstein and Heidegger Converse’

The University of Southampton’s annual one-day Graduate Conference in Philosophy will this year be devoted to issues in and arising from German-speaking philosophers of the 19th and 20th centuries. Academic staff and research students at Southampton have active interests in Kant, Schopenhauer, Nietzsche, Heidegger, Wittgenstein, and Arendt. Contributions on any philosophers and themes that fall within the scope of the conference title are equally welcome. Papers are invited from graduate students and we are hoping to attract a wide external audience.

Deadline for submission of papers: 4 May 2008.

Papers should be not more that 3,000 words in length, suitable for a 20 minute presentation followed by discussion. Please submit papers to Professor Christopher Janaway at the address below, or preferably by email to: cjanaway@soton.ac.uk

Registration is free.

For other inquiries, please contact either Adam Dunn, agd205@soton.ac.uk or Dan Clifford, djc302@soton.ac.uk

Philosophy, School of Humanities, Avenue Campus, University of Southampton, Southampton SO17 1BF, UK.

Velkommen til Idealismekredsens blog

Idealismekredsen ved Institut for Filosofi og Idehistorie, Aarhus Universitet er en studie- og forskningsgruppe for personer med interesse for den tyske idealisme. Kredsen har, siden sin oprettelse i foråret 2004, dannet ramme om en lang række interessante foredrag og møder om den tyske idealisme.

Det primære formål med Idealismekredsens blog er at fungere som informations- og diskussionsforum for kredsens medlemmer og for andre med interesse i tysk idealisme. Sekundært er bloggen ment som et værktøj til at promovere og profilere Idealismekredsen og studiet af den tyske idealisme.

I udgangspunktet kan alle frit kommentere på alle indlæg, med mindre særlige forhold gør sig gældende. Kredsens styregruppe, hvilket i praksis vil sige den blogansvarlige, forbeholder sig dog retten til at fjerne kommentarer, der vurderes at overtræde gældende dansk lovgivning. Det forventes at såvel indlægsskribenter og kommentatorer udviser almindelig pli og omtanke. Eller med Kants ord: Det forventes, at andre mennesker behandles ikke blot som midler, men også altid samtidigt som mål i sig selv.

Ønsker man at bidrage til bloggen skal man maile til blog[snabela]idealismekredsen.dk og enten

  • medsende et indlæg og ansøge om at få det publiceret eller
  • ansøge om at blive bidragyder til eller forfatter på bloggen.

Kredsens styregruppe vil derefter, på mere eller mindre idiosynkratisk vis, tage stilling til, om ansøgningen kan imødekommes.

Yderligere oplysninger om Idealismekredsen, om Kredsens arrangementer og aktiviteter og om bloggen kan findes ved at klikke på de relevante sider ovenfor eller ved at gå ind på de forskellige arrangementer anført i arrangementskalenderen ude til højre.

Kommentarer og forslag til bloggens forbedring modtages med åbne arme. Og skulle man falde over et interessant link, som kunne være af interesse for andre idealister, så tøv ikke med at videresende det.

God fornøjelse

På Idealismekredsens vegne
Carsten – blogansvarlig
blog[snabela]idealismekredsen.dk

Semestrets sidste Kredsmøde

Tirsdag d. 6. maj, kl. 19.00-22.00

Ingen tekstgennemgang, men i stedet diskussion af Kredsens fremtid: Hvad skal vi læse? Skal vi søge forskningsmidler? Til hvad? Hvorfra?

Mødested: Studenternes Hus, Mødelokale 1, Aarhus Universitet.

Semestrets fjerde Kredsmøde

Tirsdag d. 22. april, kl. 19.00-22.00

Oplægsholder: Carsten Fogh Nielsen

Tekstmateriale: Martin Heidegger: Schelling: Vom Wesen der menschlichen Freiheit, Gesamtausgabe Band 42, Vittorio Klostermann (Frankfurt), 1988. Der læses Zweiter Teil, § 16-28 (s. 181-285). Masterkopi ligger på Afdeling for Filosofis sekretariat.

Mødested: Studenternes Hus, Mødelokale 1, Aarhus Universitet.

Semestrets tredje Kredsmøde

Tirsdag d. 8. april, kl. 19.00-22.00

Oplægsholder: Rasmus Ugilt Holten Jensen

Tekstmateriale: Martin Heidegger: Schelling: Vom Wesen der menschlichen Freiheit, Gesamtausgabe Band 42, Vittorio Klostermann (Frankfurt), 1988. Der læses Erster Teil, § 2-15 (s. 23-181). Masterkopi ligger på Afdeling for Filosofis sekretariat.

Mødested: Studenternes Hus, Mødelokale 1, Aarhus Universitet

Semestrets andet Kredsmøde

Tirsdag den 11. marts, kl. 19.00-22.00

Oplægsholder: Henrik Jøker Bjerre.

Tekstmateriale: Martin Heidegger: Vom Wesen der menschlichen Freiheit – Einleitung in die Philosophie, Gesamtausgabe Band 31, Vittorio Klostermann (Frankfurt), 1982. Der læses Zweiter Teil: “Kausalität und Freiheit – Transzendentale und praktische Freiheit bei Kant”, Erster Kapitel, § 21-25 (s. 200-259). Derudover kan man læse ibid. Zweiter Kapitel, § 26-28 (s. 269-297).

Masterkopi ligger på Afdeling for Filosofis sekretariat.

Mødested: Studenternes Hus, Mødelokale 1, Aarhus Universitet

Semestrets første Kredsmøde

Tirsdag den 26. februar, kl. 19.00-22.00

Oplægsholder: Jon Utoft Nielsen

Tekstmateriale: Martin Heidegger: Vom Wesen der menschlichen Freiheit – Einleitung in die Philosophie, Gesamtausgabe Band 31, Vittorio Klostermann (Frankfurt), 1982. Der læses Zweiter Teil: “Kausalität und Freiheit – Transzendentale und praktische Freiheit bei Kant”, Erster Kapitel, § 15-20 (s. 139-200).

Masterkopi ligger på Afdeling for Filosofis sekretariat.

Mødested: Studenternes Hus, Mødelokale 1, Aarhus Universitet.