Archive for februar 2008

Et bidrag

Idealismekredsens gode bekendte, Lektor Jørn Erslev Andersen, der just til gårsdagens møde havde sin dåb som officiel Kredsmøde-deltager, har været så venlig at tilskikke bloggen en af sine artikler, med samt tilladelse til at denne kan lægges online. Såfremt man har lyst kan man derfor, ved at klikke her, læse ÆD DIG SELV! Om Max Stirners selv-absorption, der bl.a. skulle rumme nogle betragtninger over Den ene/Hiin enkelte og Hegels systemfilosofi.

Reminder – semestrets første Kredsmøde

Tirsdag den 26. februar, kl. 19.00-22.00

Oplægsholder: Jon Utoft Nielsen

Tekstmateriale: Martin Heidegger: Vom Wesen der menschlichen Freiheit – Einleitung in die Philosophie, Gesamtausgabe Band 31, Vittorio Klostermann (Frankfurt), 1982. Der læses Zweiter Teil: “Kausalität und Freiheit – Transzendentale und praktische Freiheit bei Kant”, Erster Kapitel, § 15-20 (s. 139-200).

Masterkopi ligger på Afdeling for Filosofis sekretariat.

Mødested: Studenternes Hus, Mødelokale 1, Aarhus Universitet.

Reminder: Foredrag af Robert Louden

Torsdag d. 21. februar kl. 16-18
Titel: Evil Everywhere – The Ordinariness of Kantian Radical Evil
Sted: Mødelokale 1, Studenternes Hus, Aarhus Universitet

Foredraget er gratis og åbent for alle interesserede

Se plakaten her (pdf).

Robert Louden er professor i filosofi ved University of Southern Maine. Hans publikationer omfatter bl.a. Morality and Moral Theory (1992); Kant’s Impure Ethics (2002) og senest The World We Want (2007). Han har desuden oversat og redigeret flere bind i The Cambridge Edition of the Works of Immanuel Kant.

Interesseret? Så besøg Loudens universitetshjemmeside her, læs et interview med ham her (pdf), og få mere at vide om hans seneste bog The World We Want – How and Why the Ideals of the Enlightenment Still Elude Us (OUP 2007) her og her.

Foredrag på torsdag

Joel Anderson, forskningslektor i filosofi ved universitetet i Utrecht, gæster instituttet i forbindelse med Simon Laumann Jørgensens ph.d.-forsvar (15. februar). I den forbindelse holder Joel Anderson også foredraget “Social Practices of Autonomy” torsdag den 14. februar kl. 16-18 i lokale 616-1465.

Joel Anderson er uddannet ved Princeton University, i Frankfurt hos Honneth og Habermas,  og PhDen er fra Northwestern University. Hans hovedinteresser er filosofisk antropologi (herunder teorier om autonomi, handling og selvet), kritisk teori, neuroetik og diskursetik. Udover en række artikler har han udgivet bogen Autonomy and the Challenges to Liberalism: New Essays (s.m. John Christman, Cambridge UP, 2005).

Studies in the History of Ethics

Studies in the History of Ethics (SHE) er et forholdsvis nystartet open access online tidskrift, der, som navnet antyder, publicerer artikler om etikkens filosofi- og idéhistorie. Indtil nu har de fleste artikler handlet enten om antikken eller om den nyere tids filosofihistorie (Mill og frem), men arkivet rummer også et par artikler om Kant og Hegel.

Og så har SHE altid bud efter nye artikler, så hvis der blandt kredsens medlemmer der lige har et paper liggende, så… Submission guidelines her.

SHE kan også findes ude til højre, under “Online Papers”.

Ph.d.-forsvar II

PH.D.-GRADEN
OFFENTLIGT FORSVAR

Ph.d.-studerende Carsten Fogh Nielsen

Med henblik på erhvervelsen af ph.d.-graden i filosofi forsvares ph.d.-afhandlingen

”Etisk dannelse – prolegomena til en nutidig teori”.

Fredag d. 22. februar 2008 kl. 13 prc.

Richard Mortensen Stuen

Studenternes Hus, Frederik Nielsensvej

Bedømmelsesudvalget:
-Lektor Steen Brock, Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet (formand).
-Professor Robert Louden, Department of Philosophy, University of Southern Main, USA.
-Professor Emeritus Peter Kemp, Institut for Pædagogisk Filosofi, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.

Hovedvejleder:
-Docent Hans Fink, Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet.

Resumé af afhandlingen:
Igennem det meste af det 20. århundrede er etisk dannelse, dvs. spørgsmålet hvordan mennesker udvikler sig til at blive moralsk kompetente væsner, blevet ignoreret af den engelsksprogede moralfilosofi. Først med dydsetikkens genkomst er der indenfor de seneste 10-15 år atter kommet filosofisk fokus på dette spørgsmål.

Afhandlingens hovedtese er, at den nutidige diskussion af etisk dannelse i alt for høj grad er blevet ført på dydsetikkens præmisser, og at en bredere filosofisk tilgang er påkrævet. Igennem læsninger af Aristoteles og Sabina Lovibond argumenteres der for, at den dominerende aristotelisk-inspirerede dydsetiske tilgang til etisk dannelse har problemer med at redegøre for, hvorledes mennesket udvikler en evne til kritisk at kunne distancere sig fra gældende værdier og normer. Som et muligt korrektiv til den aristoteliske tilgang peges der i afhandlingen på Kant, hvis ofte oversete bemærkninger om dannelsens betydning underkastes en nærmere undersøgelse. I sidste kapitel argumenteres der slutteligt for, at etisk dannelse er en proces, hvorigennem det menneskelige subjekt på en og samme tid påtvinges en bestemt kohærent, enhedslig form og bliver splittet imod sig selv, og Schillers dannelsesteori fremhæves som en mulig, frugtbar måde at tænke om denne proces på.

Afhandlingen er fremlagt på Afdeling for Filosofi.

Afhandlingen samt længere resuméer på hhv. dansk og engelsk kan desuden downloades her.

Ph.d.-forsvar I

PH.D.-GRADEN
OFFENTLIGT FORSVAR

Ph.d.-studerende Simon Laumann Jørgensen

Med henblik på erhvervelsen af ph.d.-graden i filosofi forsvares ph.d.-afhandlingen

”Selvværd – forudsætning for og trussel mod det humane samfund”.

Fredag d. 15. februar 2008 kl. 13 prc.

Richard Mortensen Stuen

Studenternes Hus, Frederik Nielsensvej

Bedømmelsesudvalget:
-Docent Hans Fink, Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet, (formand).
-Research Lecturer Joel Anderson, Department of Philosophy, University of Utrecht, Holland.
-Lektor Peter Wolsing, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet.

Hovedvejleder:
-Lektor Morten Raffnsøe-Møller, Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet.

Resumé af afhandlingen:
Denne afhandling er et forsøg på at bidrage til vores forståelse af de moralpsykologiske mekanismer, der underligger et humant samfund generelt og mere specifikt til vores forståelse af de moralpsykologier, der er udviklet af Martha C. Nussbaum, Adam Smith, Jean-Jacques Rousseau, og G.W.F. Hegel. Målet er at vise relevansen af en specifik moralpsykologisk tilgang til spørgsmålene om truslerne mod og betingelserne for stabiliteten af det humane samfund herunder idealet om respekt for alles lige værdighed. Den specifikke moralpsykologiske tilgang centrerer sig om hvordan menneskers mangfoldige måder at søge at grundlægge deres selvværd (fx gennem anerkendelse og stigmatisering) potentielt er både trussel og forudsætning for det humane samfund og individers motivation til at respektere andre.

Min kritik af Nussbaums moralpsykologiske model (del 1) motiverer min undersøgelse af Smiths, Rousseaus og Hegels modeller (del 2). Her viser det sig (del 3) at deres forståelse af de grundlag for selvværd, der henholdsvis truer og motiverer respekt, både kan rette op på begrænsninger i Nussbaums model og tillige kan vise tidligere uiagttagede ressourcer i hendes ‘capabilities approach.’ I det jeg læner mig mest op af Hegels model, er det nødvendigt at konfrontere to centrale udfordringer, som de øvrige modeller præsenterer ham for (del 4).

Afhandlingen er fremlagt på Afdeling for Filosofi.

Fichte-dag i Rammenauer

Johann-Gottlieb-Fichte-Tagung
Wie entsteht Identität? Individuum, Nation und Europa im politischen Denken Fichtes
Rammenauer Schloss
Zeit: 16.–18. Mai 2008

Auch oder gerade in einer Zeit wie der unsrigen, die sich einem Pluralismus an Lebensformen verschreibt, ist die Frage, auf welche Weise individuelle und kollektive Identität(en) entstehen und wie beide Bildungsprozesse miteinander zusammenhängen, weiterhin von großer Bedeutung. Ein Einblick in deren Genese und Interdependenz ermöglicht, unterstützend oder hemmend in diese Prozesse einzugreifen, um entweder einem bestehenden Mangel an sozialen Bindungen entgegenzuwirken oder der Gefahr einer die Pluralität vernichtenden Uniformität vorzubeugen. Die Tagung richtet sich an alle Interessierten aus der Philosophie sowie aus benachbarten Disziplinen (Geschichtswissenschaft, Soziologie, Politologie).

Weitere Fragen wenden Sie sich bitte an: Christoph Binkelmann (TU Berlin) binkelmann@gmx.de.