Archive for april 2009

Reminder: Böhme i kredsen

Tirsdag den 28. april, kl. 19-22

Oplægsholder: Henrik Klindt-Jensen

Sted: Mødesal 1, Studenternes Hus, Århus Universitet.

Tekstmateriale: Masterkopier med uddrag af Hegels Logik og Historiefilosofi forefindes på Afdeling for Filosofis Sekretariat.

Abstract:

Den tyske idealisme har afgørende direkte forudsætninger hos den tyske reformations-mystiker Jacob Böhme; fra Böhmes fundamentale begreb eller snarere anti-begreb Ungrund finder Schelling sin afgørende forudsætning for at tænke Vilje og Frihed; fra det store trinitare system af Gud afleder Hegel helheden i sit System med Ideen i tre tilsvarende modi som begrebsliggørelser af Gud. Hegel anerkender dog ikke Ungrund som begreb; men han lukker alligevel heller ikke sit System ind i bundethed og forvalter således også på den måde arven fra Böhme. I stedet for at begynde med Ungrund (som Böhme selv og senere Schelling) knytter han i stedet an til det virkende Negative som det, der både bestemmer begreberne og fastholder friheden igennem det samlede System. Det virkende Intet er da heller ikke selv noget begreb, men en intellektuel anskuelse.

Masterkopier på sekretariatet. Det gælder blandt andet afsnittet Der Begriff fra Hegels Logik, selve afslutningen af samme værk, samt Hegels behandling af Böhme i de Filosofihistoriske Forelæsninger (som dog ikke er specielt fokuseret på den brug, han selv gør af Böhme).

Alle kredsens medlemmer opfordres på det kraftigste til at møde op, til hvad der uden tvivl må betegnes som en “once in a lifetime experience”!

Böhme i Kredsen

Tirsdag den 28. april, kl. 19-22

Oplægsholder:  Henrik Klindt-Jensen

Sted: Mødesal 1, Studenternes Hus, Århus Universitet.

Tekstmateriale: Masterkopier med uddrag af Hegels Logik og Historiefilosofi forefindes på Afdeling for Filosofis Sekretariat.

Abstract:

Den tyske idealisme har afgørende direkte forudsætninger hos den tyske reformations-mystiker Jacob Böhme; fra Böhmes fundamentale begreb eller snarere anti-begreb Ungrund finder Schelling sin afgørende forudsætning for at tænke Vilje og Frihed; fra det store trinitare system af Gud afleder Hegel helheden i sit System med Ideen i tre tilsvarende modi som begrebsliggørelser af Gud. Hegel anerkender dog ikke Ungrund som begreb; men han lukker alligevel heller ikke sit System ind i bundethed og forvalter således også på den måde arven fra Böhme. I stedet for at begynde med Ungrund (som Böhme selv og senere Schelling) knytter han i stedet an til det virkende Negative som det, der både bestemmer begreberne og fastholder friheden igennem det samlede System. Det virkende Intet er da heller ikke selv noget begreb, men en intellektuel anskuelse.

Masterkopier på sekretariatet. Det gælder blandt andet afsnittet Der Begriff fra Hegels Logik, selve afslutningen af samme værk, samt Hegels behandling af Böhme i de Filosofihistoriske Forelæsninger (som dog ikke er specielt fokuseret på den brug, han selv gør af Böhme).

Alle kredsens medlemmer opfordres på det kraftigste til at møde op, til hvad der uden tvivl må betegnes som en “once in a lifetime experience”!

Breaking News – Böhme i Kredsen

Som det vil være Kredsens medlemmer bekendt har Henrik Klindt-Jensen ofte fremhævet den tyske mystiker og teolog Jakob Böhmes betydning for Den Tyske Idealismes, herunder især Hegels og Schellings, filosofiske udvikling; en påstand der på den nyligt afholdte “Conditions of Experience”-konference fik støtte af ingen ringere end Stephen Houlgate, der her åbent anerkendte Böhmes indflydelse på Hegels filosofi.

Det er på denne baggrund en stor og uhildet glæde for Kredsens inderkreds at kunne kundgøre, at det ved hjælp af hårdt arbejde, trusler, bestikkelse og anvendelse af moderat fysisk pres er lykkedes at overtale Henrik til at give et introducerende foredrag om Hegels forhold til Böhme!

Tidspunkt: Tirsdag den 28. april, kl. 19-22

Sted: Mødesal 1, Studenternes Hus, Århus Universitet.
Tekstmateriale: Masterkopier med uddrag af Hegels Logik og Historiefilosofi forefindes på Afdeling for Filosofis Sekretariat.

Abstract:

Den tyske idealisme har afgørende direkte forudsætninger hos den tyske reformations-mystiker Jacob Böhme; fra Böhmes fundamentale begreb eller snarere anti-begreb Ungrund finder Schelling sin afgørende forudsætning for at tænke Vilje og Frihed; fra det store trinitare system af Gud afleder Hegel helheden i sit System med Ideen i tre tilsvarende modi som begrebsliggørelser af Gud. Hegel anerkender dog ikke Ungrund som begreb; men han lukker alligevel heller ikke sit System ind i bundethed og forvalter således også på den måde arven fra Böhme. I stedet for at begynde med Ungrund (som Böhme selv og senere Schelling) knytter han i stedet an til det virkende Negative som det, der både bestemmer begreberne og fastholder friheden igennem det samlede System. Det virkende Intet er da heller ikke selv noget begreb, men en intellektuel anskuelse.

Masterkopier på sekretariatet. Det gælder blandt andet afsnittet Der Begriff fra Hegels Logik, selve afslutningen af samme værk, samt Hegels behandling af Böhme i de Filosofihistoriske Forelæsninger (som dog ikke er specielt fokuseret på den brug, han selv gør af Böhme).

Alle kredsens medlemmer opfordres på det kraftigste til at møde op, til hvad der uden tvivl må betegnes som en “once in a lifetime experience”!

AFLYSNING – Semestrets fjerde kredsmøde

DA OPLÆGSHOLDEREN ER BLEVET FORHINDRET ER SEMESTRETS FJERDE KREDSMØDE DESVÆRRE AFLYST.

Tirsdag den 14. april, kl. 19-22

Oplægsholder: Morten Ziethen

Tekstmateriale: Georg Wilhelm Friedrich Hegel, Glauben und Wissen. Der læses resten af værket, (s. 346-415 i Meinerudgaven).

Mødested: Studenternes Hus, mødelokale 1, Aarhus Universitet

DA OPLÆGSHOLDEREN ER BLEVET FORHINDRET ER SEMESTRETS FJERDE KREDSMØDE DESVÆRRE AFLYST.